Morten Zeuthen tilbyder privat undervisning til avancerede cellister. Gensidig gratis prøvetime.

Som noget nyt vil jeg gerne tilbyde følgende ”pakker”, kortere forløb, omkring et udvalgt emne. Dette mener jeg vil kunne skabe bedre fokus, og bedre reultater.

Pris efter aftale.

Al undervisning udbydes også på ZOOM, under forudsætning af en virkelig god internetforbindelse.

1: ”The Big A la Carte” Her udbydes Zeuthens meget store repertoire, med både teknisk, klanglig og kunstnerisk fokus. Redigeret materiale stilles til rådighed. Min. 10 timer.

2: Forberedelse til optagelsesprøve til danske konservatorier. I dette kursus skærpes ansøgerens kunstneriske og tekniske profil, og delelementer af optagelsesprøven forklares og trænes. 5 timer, heraf en med klaver-akkompagnement.

3: Forberedelse til optagelse til MGK, Musikalsk Grund Kursus, som i dag er en stadig vigtigere del i den klassiske musiks “fødekæde”. Dette kursus skal ske i samarbejde med den unges daglige lærer. 5 timer.

4: Forberedelse til orkesterkonkurrencer. De faste stillinger til etablerede symfoniorkestre er genstand for benhård internationel konkurrence. Arbejdet forud for disse er yderst specialiseret, Morten Zeuthen er uden sammenligning den dansker som har ført flest unge cellister frem til vundne konkurrencer og faste stillinger.

Kurset gennemgår de uundgåelige hovedværker, Haydn, Dvorak og Schumann. Derudover lægges megen vægt på orkesterstemmespils-repertoiret. Kurset inkluderer Zeuthens store eksempel-samling af orkesterstemmer, med strøg fingersætninger og metronomtal. 6-8 timer.

4: Bach seks solosuiter. I dette kursus indkredse den enkelte musikers stilistiske ståsted. Emner som klang håndskrifter, strøg og fingersætninger diskuteres, og redigeret materiale stilles til rådighed. Zeuthen regnes blandt specialisterne i disse suiter, og hans indspilning har Blev kåret til “Årets klassiske Cd” og udpeget som den bedste indspilning blandt over 100 i Suzuki Classical Review. 8 timer.

5: Vedligehold, inspiration og sparring. Dette kursus er unikt, og henvender sig til professionelle cellister udover deres første ungdom, som i en travl hverdag søger faglig udveksling i øjenhøjde.

Et langt professionelt musikerliv byder på nye udfordringer, fysisk såvel som mentalt. Uanset hvem der måtte være interesseret, vil de være yngre end Morten Zeuthen selv… 6 timer.

6: Piatti Pakken: arbejde med de 12 Capricer, glimrende musik med fantastisk cellistisk udbytte. Enhver top-tunet cellist bør med korte mellemrum genbesøge denne fremragende samling. 8 timer.

7: Popper surfing: Her udvælges et antal af de 40 etuder fra David Poppers ”Hohe Schule”, som understøtter den enkelte avancerede cellist ståsted, mest med fokus i venstre hånd. Poppers avancerede harmonik skaber desuden fremragende forståelse for celloens rolle i kammermusik- og orkestersammenhænge. 6 timer.

 8: SOLISTKLASSE.

Igennem de år Morten Zeuthen har undervist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er timetallet for hovedfagsundervisningen blevet skåret kraftigt ned, og det samtidig samtidig med at den internationale konkurrence blandt de unge cellister er intensiveret.

I de senere år er der blevet optaget så få instrumentalister på DKDMs solistklasser, at den for mange foerkommer uopnåelig. For at en ung begavet klassisk musiker kan udfri sine muligheder kræves mere end 5 års konservatorieuddannelse.

Zeuthen har gennem 25 år varetaget DKDM’s cello solistklasse, og ønsker på denne måde at supplere – ikke at konkurrere med DKDM – ved at udbyde en privat cello-solistklasse, og hans solistklasse-studerende har vundet mange faste orkesterpladser, se listen i ”Competition Winners” her på denne hjemmeside. Men også mange fremtrædende cellister indednfor kammermusik og andre genrer hat gået i hans solistklasse. Eventuelt nye private solistklasse studerende vil kun blive optaget, hvis de er på niveau med de studerende som kom ind tidligere i tiden.

Denne ”pakke” svarer helt til den undervisning Zeuthen udførte på DKDM: 24 årlige timer i op til to år, lejlighedsvis pianistmedvirken, samt professionel debutkoncert i Musikkens hus eller Koncertkirken.

Der arbejdes på fondsstøtte til denne uddannelse.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.